Klienter i klinikken

Fra interview med alkohol-coach Carl Christian Randow

Da jeg havde arbejdet i 9 år på forskellige døgnbehandlings-centre for temmelig medtagede stik-narkomaner og andre former for misbrugere, herunder voldelige ”anti-sociale” mennesker, med typisk mange års fængselsophold bag sig, kom jeg til at tænke, at der jo egentlig også er rigtigt mange mennesker ”fra det bedre borgerskab” og blandt ”eliten”, herunder de kreative klasser, som oplevede problemer med misbrug og afhængighed. Det er jo trods alt lidt denne gruppe af mennesker, jeg selv er vokset op iblandt.

Det var med denne type mennesker i baghovedet, jeg startede klinikken www.alkohol-coach.dk, fordi jeg vidste, at denne gruppe mennesker typisk ikke havde noget ønske om at sidde i gruppe-terapi med helt fremmede mennesker, ligesom det heller ikke nødvendigvis kunne forventes, at de alle ville være så langt ude på et misbrugs udviklingsvej, at de partout alle skulle have tvungen afholdenhed som målsætning. Dette var i 2009.

Siden da, har jeg udviklet mit eget koncept, bestående af lige dele OPLYSNING – TERAPI & COACHING, hvor det for nogle er en implicit del af målsætningen, at de kan vende tilbage til et kontrolleret indtag, mens det for andre er nødvendigt, at vi arbejder på at erstatte den glæde, som alkoholen og stofferne tidligere bibragte, via en sund omlægning af livsstil, og med afholdenhed som fundamentet for en ny anderledes, stimulerende, positiv tilværelse.

Jeg har haft mange kendte mennesker i behandling, og mennesker, fra overklassen og fra ledelses-lagene – også rigtigt mange selvstændige, som er vant til selv at bestemme over deres liv selv – men det interessante er, at hvor det overfor nogle af disse mennesker, som godt kan være ret forkælede, er nødvendigt at sætte ind med dét, der i andre sammenhænge kaldes for en ”primadonna ledelses stil”, så reagerer såkaldt ”almindelige mennesker” lige så godt på en smule forkælelse.

Og det er jo dét, der strengt taget er mit gebet: Jeg forkæler mine klienter med opmærksomhed, og får dem til på den måde at åbne sig op og se sig selv i et andet lys, og tage ansvar, som typisk behandling i gruppe-terapi slet, slet ikke er i stand til.

Jeg tror, at det er en af de vigtigste grunde til, at jeg har så gode resultater med mine klienter.

Carl Christian Randow:

Alkohol-Coach

Klienterne siger

Da jeg opsøgte Carl Christian, havde jeg ingen tro på, at jeg ville kunne komme ud af mit 13 år lange alkohol- og stofmisbrug. Men jeg havde et spinkelt håb.

Jeg var ødelagt på alle punkter - fysisk og psykisk, havde ingen tillid til andre mennesker og kun de værste tanker om mig selv.

CC troede på mig, da jeg ikke selv gjorde det og og fik hurtigt tillid ham. Jeg fik sat ord på hvad årsagen til mit mangeårige misbrug skyldtes, bl.a. en barndom med psykisk og fysisk vold samt seksuelt overgreb.
Af alle de terapueter, psykologer og psykiatere jeg er stødt på gennem min tid, er CC den mest ærlige, engagerede og den første der har kunne give mig “et spejl.” Lære mig selv at kende og giv mig styrken, håbet og troen tilbage. Men det var også hårdt fordi CC siger hvad han tænker og gav mig hele vejen igennem et modspejl, netop for at jeg kunne arbejde med mig selv.

Idag har jeg fået et “normalt” liv og har siden mit misbrug fået børn, er blevet gift og fået fast arbejde - noget jeg aldrig havde turde tro på for 9 år siden. Jeg tør idag se realiterne og virkeligheden i øjenene og tage ansvar for mit liv.

Martin G.

- tidligere klient