Foredrag

Carl Christian Randow har i mange år været kendt som en formidabel og underholdende formidler, også af de svære ting, som mange ikke tør tale om.
Få hjælp til at bryde med tabuer, motivere til forandring og helt generelt øge forståelsen for misbrugets udviklingsveje, og hvad man kan gøre for at forhindre, at svær afhængighed udvikler sig.

Book CC til et foredrag, en work shop eller et forebyggende og motivations-fremmende virksomhedsforløb ved at benytte kontakt-formularerne eller telefonnummeret, på disse sider.

Bryd fortryllelsen - et syn på rusmidler - sådan som de virkelig er

Historisk, kulturelt, socialt, psykologisk og biologisk.

Om udviklingsvejene fra brug, til storforbrug til misbrug og over i kemisk afhængighed – og om, hvad man skal gøre for at forhindre, at forholdet til dét, som er et nydelsesmiddel, i passende mængder, går hen og bliver til en skadelig rusgift, når benyttet forkert.

En opsang og en øjenåbner for enhver, der benytter stemningsændrende midler med en ukomplet forståelse af, hvad ”eksperimenterne egentlig går ud på”.

Til alle, der har erfaring med, eller en interesse i, at forstå vores kollektive brug af stemningsændrende midler.

Varighed: 2 timer, med indbygget pause.

Spørg for pris
Pårørende til- og voksne børn af alkoholikere

Foredraget afdækker problemstillingen ved det at være pårørende til en misbruger/afhængig og tilsvarende destruktive, dysfunktionelle forhold, og hvad det betyder for disse menneskers samlede livsforløb, hvis ikke de tilegner sig den forståelse og bevidsthed, der er nødvendig for at ændre i disse mønstre.

Med afsæt i CC’s rolle som professionel behandler og fra begge sider af hegnet (misbruger/pårørende) gives i kærlighed en masse erfaringer og gode fifs videre, i en sund bevidsthedsskabende ånd.

Varighed: 2 timer, med indbygget pause.

Spørg for pris
Til virksomheder

”Gå-hjem-foredrag” eller lignende:

Stress-forebyggende og livskvalitets-optimerende.

Forebyg misbrug og afhængighed på arbejdspladsen, og få sundere, gladere, mere velstimulerede og produktive medarbejdere/kollegaer.

Et foredrag, der sætter skarpt på problemstillingen med at ”selvmedicinere” sig ud af stressende tilstande, og om nødvendigheden af at udvikle sundere veje til at opnå nydelse og afslapning i en hverdag, der kan være udfordrende.

Varighed: 2 timer, med indbygget pause.

Spørg for pris
Om unges storforbrug og misbrug af alkohol og forskellige typer narkotika

Danske unge har i generationer gået ret hårdt til den med alkohol. Nu har en bred vifte af hårdere typer stoffer (bla kokain og forskellige designer-drugs) meldt deres ankomst, og ikke sjældent er det lige så billigt at blive påvirket af stoffer som af alkohol.
Hvad har dette gjort for hele fest-kulturen i Danmark? Og hvad skal man være særligt opmærksom på?

Det er især overfor unge mennesker, hvor hjernen er frisk og misbrugsvaner endnu ikke har etableret sig (for) grundigt, at man kan gøre sig de bedste forhåbninger om at forebygge fremtidige misbrugsforløb.

Foredraget serveres med humor og alvor i afbalanceret-afmålte doser
Til skoler og andre større grupper af unge mennesker – og meget gerne deres forældre.

Varighed: 2 timer, med indbygget pause.

Spørg for pris

"Fortryllet"

Bogen om brug, storforbrug, misbrug og kemisk afhængighed af alkohol og andre stemningsændrende midler